|


| |
Lørdag
den 20. januar kl. 10,15 drog 20 medlemmer i privatbiler fra klubhuset
til Gambøt på Thurø, hvor der ventede os nogle interessante timer: En
rundvisning på Walsteds bådeværft, som under Thorvald Walsteds ledelse
også ville blive en fremvisning af eksempler på sublim dansk bådebygning fra de sidste 50 år. Derefter en orientering om
Walsted-værftets historie.
Gik man glip af turen, kan der henvises til værftets hjemmeside:
http://www.walsted.dk.
Søren "Bianco" har desuden fundet et par links, der fortæller om nogle
de imponerende flotte 12-meterbåde, vi så på værftet.
Om "Vema III" - (og værftet):
http://www.yachtbild.de/__report_0102.html
og om "Erna Signe":
http://www.ernasigne.no/
Vi, der var med, fik til slut over et glas øl i kantinen Thorvalds
beretning om værftets historie, - om hvordan det havde været at vokse op
bogstavelig talt midt i et arbejdende værft, om originale både og ejere, om
tidernes og sædernes skiften og om hans og familiens forventninger til
fremtiden for værftet.Frokosten indtog
vi på "Sundet", hvor skummende, koldt fadøl til dampende varme æggekager
med bjerge af sprødstegt flæsk gjorde sit til at fastholde en god
stemning. Her blev der naturligvis udbragt en skål for turens
tilrettelægger Poul Tom med tak for en god ide og et vellykket
arrangement.
Nedenfor billeder taget af Søren, Finn Birger, Jens og Jørn Ole.
Tekstoplæg er af Poul Tom. |
 |
 |
Der blev
lyttet interesseret, når Thorvald Walsted fortalte om de historiske
klenodier, her om "Kong Bele".
"Kong Bele" blev bygget som dansk toldkrydser i 1879 hos N. C. Lautrup i
København. Blev i 1928 købt af en tysk familie, som stadig ejer båden.
(foto: Søren - Bianco) |
"Kong Bele" blev i
1994-95 totalt ombygget og istandsat på værftet og kommer hvert år
tilbage for vedligehold og nødvendig istandsættelse. Bl. a. fik den
sidste år ny stævn. Den tyske familie har lavet en bestemmelse om,
at den aldrig må sælges ud af familien. (foto: Søren - Bianco) |
 |
 |
| Stor stålbåd (vistnok
hollandsk bygget) hvor der var tæringer i ståldækket under
teak-plankerne og i stålet ved overgang dæk/ruf. (foto: Søren -
Bianco) |
Der skal svejses
nye stålplader i dækket og teak-dækket skal udbedres. - i første omgang.
(foto: Søren - Bianco) |
 |
 |
| Stor hollandsk
aluminiumsbåd hvor dækket blev forstærket med alu-plader. (foto: Finn
Birger) |
Der skal desuden udføres
nyt teak-dæk samt delvis ny aptering. (foto: Finn Birger) |
 |
 |
"Vema III":
12-meter tegnet og bygget i 1932 i Norge af Johan Anker. Totalt
istandsat hos Walsted 1999 - 2000.
Er på værftet for almindelig vedligehold. Blev sidste år kørt på
lastbil til Middelhavet, hvor den sejlede hele sommeren for så at blive
kørt tilbage til værftet i efteråret. (foto: Finn Birger) |
"Elske" Thurø:
Agterspejl på 48 fods yawl tegnet af Sparkman & Stephens og bygget hos
Walsted i 1966 til amerikanske ejere, hvor det mest var konen, som sejlede
i den. Hun deltog mange gange i Bermuda-Race og flere gange i
Transatlantic-Race. Båden var i 1992 hos Walsted for total
istandsættelse. Er nu sat til salg (måske) af de nuværende svenske ejere
(på grund af ejernes alder). (foto: Finn Birger) |
 |
 |
| Så er der serveret!
(foto: Finn Birger) |
Endnu et flot billede af æggekagen...
(foto: Jørn Ole) |
 |
 |
| Redaktøren i
yndlingspositur... (Foto: Jens -"Lady Bump") |
En af klubbens fotografer på
motivjagt. (foto: Finn B:) |
|