|
Sejlads
til og fra Rudkøbings lystbådehavn
Rudkøbings lystbådehavn
kan anløbes dag og nat. Positionen for Rudkøbing
Sejlklubs huse beliggende centralt i den nye lystbådehavn
er 54:56,315 Nord og 10:42,465 Øst. Øvrige positioner
for anløb, se waypoints.
Søkort du skal
bruge: Fra 1998
anvendes dansk søsportskort nummer 152 (int. 1373) samt
evt. detailkort nummer 172 med farvandet ud for Rudkøbing.
Her får du gode
råd: Rudkøbing
Sejlklub kan før anløb anbefale at læse Kommas
Havnelods 1999-2001 samt Kort og Matrikelstyrelsens nye, handy
havnelods (1998) for "Lillebælt og for Farvandet syd
for Fyn", side 138 (desværre mange fejl vedr. havnens
faciliteter). I den 23. udgave af Den danske Havnelods (1993)
er Rudkøbing omtalt på side 415. Ved anløb
til Rudkøbing udleveres gratis en havneguide med bl.a.
detailkort over havnen og byen. Når gæstesejlere kommer i
havn, kan de for den videre fart rådføre sig med
medlemmer af Rudkøbing Sejlklub. De fleste medlemmer har
et godt og mangeårigt kendskab til deres lokale farvand.
God afmærkning: Sejlere med Rudkøbing
lystbådehavn som mål bliver ledt godt på vej
med farvandsafmærkning, der vedligeholdes af Rudkøbing
havn. Gennem de afmærkede sejlløb fra både
nord og syd leder desuden fyrbåker, se søkort. Lystønderne
er tændt fra 1. september toæ 1. april. Lystbådehavnens
molefyr er tændt fra 1. april til 1. november. I øvrigt
er Langelandskorns store silo syd for lystbådehavnen en
markant landkending ved anløb fra nord og navnlig syd.
Strømfyldt farvand: Rudkøbing Løbet
kan være et strømfyldt farvand. Normalt er strømmen
en-to knob. I roligt vejr skifter strømmen hver sjette
time. I stormende kuling kan strømmen nå op på
fire-fem knob. Rudkøbing Løbet snævrer ind
ved Langelandsbroen, og navnlig i farvandet nær broen kan
der stå stærk strøm. Sejlbåde og motorbåde
med ringe maskinkraft bør tage sig særligt i agt
for strømforholdene. - Se i strømtabellerne ovenfor.
Vandstand skifter: Ved bl.a. sejlads over grundet
farvand og ved fortøjning i havnen skal der tages højde
for vandstanden. Vind mellem nordvest og nordøst kan give
op til to fods (0,6 meter) højvande. Vind mellem syd og
sydvest kan give indtil fire fods (1,2 meter) lavvande. Under
rolige vindforhold er forskellen mellem høj -og lavvande
mindre end en fod. (0,3 meter).
Sejlads under Langelandsbroen: Langelandsbroen er en 1674 meter
lang kombineret vejbro og dæmningsanlæg indviet i
1962. Tydeligt afmærkede sejlrender leder fra både
nord og syd sejlere hen mod broens gennemsejling. Den fri gennemsejlingshøjde
under brobuen (midterfaget) er ved normal vandstand 26 meter.
Bredden er 80 meter. Passage udenfor den afmærkede rende
til broens midterfag kan ikke anbefales. Broen er afmærket
med lanterner til vejledning for gennemsejlende, se også
søkort.
Waypoints
før anløbet til Rudkøbing
Hold kursen: Her har du nogle nyttige positioner
til din navigering, evt. indplotning på din navigator,
før anløb til Rudkøbings lystbådehavn.
Husk også at kikke i nyt søkort, at følge
afmærkning og at holde udkik!
BEMÆRK!:
Rudkøbing Løb er et gennemsejlingsløb, hvor man sydgående har
grønne bøjer om stb. og røde om bb. i hele løbets udstrækning.
- FRA NORD:
Rudkøbing Løb, midtfarvandsafmærkning, nordlige
anduvning:
54:59,10 Nord - 10:43,19 Øst. Kurs mod mærket og
ind i renden: 205,4
- Rudkøbing Løb,
øst-kompasafmærkning, BYB, i sejlrenden:
54:58,16 Nord - 10:42,46 Øst. Videre kurs i renden: 167,6.
- Rudkøbing Løb,
vest-kompasafmærkning, YBY, i sejlrenden:
54:57,60 Nord - 10:42,64 Øst. Videre kurs i renden: 188,7.
------------
- FRA SYD:
Rudkøbing Løb, midtfarvandsafmærkning, sydlige
anduvning:
54:54,60 Nord - 10:39,50 Øst. Kurs mod mærket og
ind i renden: : 032,9
- Rudkøbing Løb,
grøn afmærkning i sejlrenden:
53:55,53 Nord - 10:40,46 Øst. Videre kurs i renden: 053,7
---------------------
- VED INDSEJLING TIL
HAVN:
Position for syd-kompasafmærkning
ved indsejling til ny lystbådehavn:
54:56,25 Nord- 10:42,22 Øst (Følg den afmærkede
rende ind i havnen).

|
Rudkøbing Sejlklub
ønsker dig og din besætning god vind på turen
til Rudkøbing!
|
|