Nogle af os sejler rundt i store skibe.
    Andre de må nøjes med en lille pram.
    Store krydser - lille båd
    fælles er de to om no'ed:
    Begge drives frem af vind i salte vand.

    Ofte si's det, at der drikkes alt for meget,
    og at alting ikke er det rene vand:
    Sejlere er fulde folk,
    flere af dem går med dolk.
    Hvorfor er de ikke blot som andre folk?

    Ja, hvad skal man da til denne snak da sige,
    hvad med blot at la' den løbe ud i sand?
    Når man slukke skal sin tørst,
    ta'r de fleste øllet først,
    og man sejler eller altid er i land.

    Når i februar de kolde dage knuger
    og så solen skinner frem bag gråhvid sky.
    Rundt ved skibe sat på land
    er på havnen alle mand
    klapper fribord, børster sne væk, længes frem.

    Når i maj den varme sol fortrænger kulden
    og det grønne flor langs veje spirer frem,
    bli'r der skrabet dæk og spant,
    malet ruf og klargjort vant,
    frodig travlhed øses ud fra hver en kant.

    Snart den tid, det store øjeblik er kommet,
    når af havnekranen båden sættes ud.
    Så, når skuden flyder blidt
    er det klart og tydeligt:
    Du har båd i vandet, havet er nu dit!