|
Nyhedsbrev no. 39 RUDKØBING
SEJLKLUB
December 2000
Jubilæumsfesten holdes
på Rudkøbing Skudehavn
Så er der serveret: Festen i anledning
af Rudkøbing Sejlklubs 75 års jubilæum til
foråret er flyttet til Hotel Rudkøbing Skudehavn
og holdes lørdag den 24. marts.
I første omgang havde bestyrelsen regnet med at holde
jubilæumsfesten i klubhuset, der til spisning har en maksimal
kapacitet på 66 siddepladser. En række medlemmer
har overfor bestyrelsen udtrykt betænkelighed over det
begrænsede antal af pladser og har opfordret til at finde
større loklaler, så der vil være plads til
alle, der ønsker at deltage. Den opfordring har bestyrelsen
taget til sig og har fundet, at Hotel Rudkøbing Skudehavn
- med havnekik - er et passende alternativ i dagens anledning.
- Vi har haft en fin snak med folkene på Skudehavnen og
fået et pakketilbud, der lyder 370 kroner pr. kuvert, siger
næstformand i sejlklubbestyrelsen, Poul Tom Hansen.
Kuvertprisen dækker velkomstdrik, tre retter fin mad, vine
ad libitum og portvin til desserten. Hvad der eventuelt skal
indtages efter middagen, står for deltagernes egen regning.
Efter middagen vil der være dans til levende musik, lover
bestyrelsen.
Omkring den 1. februar vil der fremkomme flere detaljer om jubilæumsfesten
samt gives mulighed for tilmelding.
Festlighederne i anledning af jubilæet søndag den
18. marts indledes med en reception i klubhuset på selve
jubilæumsdagen. Klubben vil bl. a. byde medlemmer, venner,
forretningsforbindelser og repræsentanter fra naboklubber
på sandwich og drikkevarer.
Foruden de to fastlagte begivenheder plus udgivelsen af jubilæumsbogen
arbejdes der i bestyrelsen med flere andre ideer til festligholdelse
af 75 året for Rudkøbing Sejlklub.
- Og har man nogle gode forslag, modtages de gerne, siger Poul
Tom Hansen.
Søren N. - CherIF
-------------
Hilsen fra de varme lande
Her på Rudskallen sidder
vi og varmer os over en hilsen, som er tilgået Rudkøbing
Sejlklubs medlemmer helt fra Spaniens land:
»»Lady Bump« med besætning holder jul
og nytår i Barcelona. Vi ønsker alle i sejlklubben
en glædelig jul og et godt nytår.
Dorthe og Jens«
Lady Bump med Rudkøbing-sejlerne Dorthe og Jens Bæk
Kristensen ombord tog hjemmefra i højsommeren og via de
tyske kanaler og floder gik det til Frankrig og ud på Middelhavet
i oktober.
Sejlklubmedlem Birthe Godballe har taget billederne af klubvennernes
festlige afsked med Dorthe og Jens i sommer:


Søren N - CherIF
-------------
Lyst til at
dække sildebord????
Husudvalget har vedtaget,
at man pga. manglende deltagelse sidste år ikke vil arrangere
sildebord i denne vinter.
Er der andre, der har lyst, er de velkommen til prøve.
Aftal det da med en fra husudvalget.
Hilsen Jørgen, "Moby Dick"
------------------
Søredningaften forude
Rudkøbing Sejlklkub fastholder en
god, efterhånden årelang tradition, når der
onsdag aften 31. januar 2001 gennemføres en søredningsaften
for alle medlemmer.
Vor fortræffelige skolemester, Bent Jensen, står
for arrangementet, der indledes i klubhuset og fortsætter
i skudehavns-husenes svømmehal. Her demonstreres en rednings-flåde
i sit rette element. Hvis man vil prøve at kravle op fra
vandet og ind i sådan en krabat, vil det være en
god ide at tage badebukser med, lyder opfordringen fra Bent Jensen.
Søren N. - CherIF
------------------
Samarbejd om fornyelse af
søkort!
Hej Rudkøbing-sejlere !!!
Da jeg lige har fået en masse "gamle" søkort
forærende er den "geniale" ide at ajourføre
dem i privat regi faret gennem mit lettere gerrige legeme.
Ideen er såmænd at vi i klubben årligt anskaffer
opdaterede udgaver af digitale søkort over vore farvande
som vi (interesserede) så i fredsommelighed på klubbens
PC ville kunne sammenligne med de kort vi nu hver især
har, og så måske lave små rettelser på
vore egne kort istedet for at skulle ofre en del penge årligt
på nye kort.
Ideen kan effektueres fra næste sejlersæson da Kort
og Matrikelstyrelsen nu i efteråret har udsendt "Det
levende Søkort" til en forventet pris af kr. 500
- 600,- (samme detaljerigdom
som nuværende søkort)
Jeg er klar over adressen http://www.kms.dk/kortbutik/soekort/
over rettelser, men det er dog meget lettere med en visualisering
af kortene.
Som alternativ kunne klubben som service for medlemmer årligt
indkøbe nye kort over de farvende vi oftest sejler i (serie
A kr. 440,- f.eks) - man kunne så måske årligt
sælge de "gamle" kort til evt. interesserede.
John Jacobsen, »Yatzy«.
--------------------------------
Redaktion af Rudskallen: Søren
Stidsholt Nielsen,
tlf. 6251 - 2822
|