|
Nyhedsbrev no. 29 RUDKØBING SEJLKLUB
Januar 2000
Hvad siger de i grunden?
De var en ellers helt almindelig gråtrist
decemberdag på Rudskallens redaktion. Pludselig blinkede
computerens lille regnbuefarvede æble. Et eller andet var
røget i vor elektroniske postkasse. Et år 2000-problem?
En chip på afveje? Ind og se!
Frem på skærmen toner et vaskeægte, men grumset
papparazzi-foto formidlet af bureauet JOJ Sub-Pictures på
Bellevue. Motiv: Halvt himmel og halvt hav. Lokalt farvand. Man
anede sælgrundene og en rød kost.
Men hvad var det, der næsten diagonalt kløvede billedet
i den ellers helt vandrette landkending? En mast! En af de større!!
Mindst 30 fod båd måtte der være under. Men
mystisk til krængning med sejlet nede og på et helt
aftenfredeligt farvand. Jo, den var god nok. Det var en dårlig.
Et selvskrevet æresmedlem til Rudkøbing Grundejerforening.
Så langt fra sejlrenden, at ikke engang et badende spædbarn
ville få fugtig navle. Og hvad sker der ombord? For det
er jo selveste formand Kelds Bianca Lido på aften-kapsejlads.
Er der en, der ofrer ud over bagbord søgelænder?
Hvorfor? Og hvad sker der agter? Spørgsmålene står
i kø.Som en start på det nye årtusinde beder
Rudskallen nu om en bobletekst til det sensationelle foto. Hit
med dit forslag inden den 20. januar. Bedste bobletekst scorer
en hel flaske Gammel Dansk.
Go' fornøjelse!
Søren N. - CherIF
--------
Aldrig så slemt som
denne nat!
Adskillige ejere af både på
havnen i Rudkøbing fik at føle, at det var intet
mindre end århundredets orkan, der slap løs fra
vest fredag aften den 3. december 1999.
Flere fartøjer væltede og mange presseninger og
stativer blev ødelagt. På såvel klubhuset
som på det nye jollehus flåede orkanen tagsten af.
Enkelte bådejere, der endnu havde flydende fartøjer,
fik dem revet løs, da orkanen i flere timer rasede med
op mod 40 sekundmeter. I følge vindskalaen er orkan som
bekendt fra 33 sekundmeter....!
- meget grimt uvejr...
Et nyt sejlklubmedlem, Gunnar W. Holm, Strandgade i Rudkøbing
har i sejlernes nyhedsgruppe på internettet levende skildret
sine oplevelser på vores havn:
- Jeg har min båd, en Bandholm 26, stående på
Rudkøbing havn. Over båden havde jeg lavet et tag,
noget lignende det fregatten "Jylland" havde før
den blev restaureret. Dette tag bestod af træspær
med en 4x8m pressenning som overdækning. Trækonstruktionen
var fastgjort til båden ved ,at jeg havde halet den tot
via bådens spil og blokke. Presenningen var fastgjort dels
til trækonstruktionen og dels havde jeg sat de her lastestropper
med et lille spil på, fra kanterne af pressenningerne,
ned under båden og op og fat i presenningen igen. Dette
tag virkede som en omvendt faldskærm og løftede
båden lidt i stativet, da det gik hedest for sig. Senere
var jeg så "heldig", at hele trækonstruktionen
brød sammen og faldskærmseffekten ophørte.
- Jeg er 44 år, er født og opvokset på Bornholm,
hvor jeg har set meget grimt uvejr om vintrene, jeg har sejlet
i min ungdom og har arbejdet i Nordsøen, hvor det også
mange gange er slemt, de sidste elleve år.
- ALDRIG har jeg set noget der var så slemt som denne nat,
på Rudkøbing havn og alligevel ser det ud som om
det var noget værre mange andre steder i landet.Med håbet
om at i alle må komme godt ud af de skader i evt. må
have på jeres fartøjer, skriver Gunnar W. Holm som
svar på en opfordring til at sende beretninger fra havne.
Travlhed
Efter orkanen er skaderne på klubbens ejendomme udbedret,
og nu kan der så meldes om arbejdstilgang hos bl. a. lokale
bådeværfter. Inden sæsonen skal de igang med
for eksempel at genoprette fribord på væltede fartøjer.
Søren N. - CherIF
----------------------------
Take one more year
Det er med bedrøvelig konstatering,
at vores formand »Keld the Bigballer« siger stop
i vores sejl/motorklub, som formand. Jeg er temmelig ny, men
jeg kender Keld's kamp og vilje til at klubben skal bestå
og have fremgang, det er en af de ting, jeg taler om.
Når jeg hver tirsdag er med til at få drengene i
optimisterne ud at sejle, så har Keld altid været
der (i hvertifald knallerten) og snakket med »Mor eller
far« for at berolige dem eller komme med nogle dejlige
skrøner, som selv »jeg« ikke har hørt.
Jeg ved godt, at man ikke skal være negativ men positiv,
det er jeg også, når det gælder sejlklubben,
men det bliver svært at finde en afløser. Det, der
nok er det sværeste, er vel nok det at være ny og
ikke kende sine medlemmer nok til at kunne overtage det store
arbejde, som Keld har gjort. Men under alle omstændigheder,
så skal skuden sejle videre, og det gør den....
Kære Keld »take one more year«, please!
Hallopdujodoo. Karsten.... Jeg forstår dig og held og lykke
i fremtiden men jeg ved, at vi ser dig igen og det betyder meget
for KLUBBEN. Sorry I have to tell you..........
Hilsen Carsten B Hansen.
--------------------
SØKORT FORTALT
- om livet i Rudkøbing Sejklub
Rudkøbing Sejlklubs 19 fods Svendborg Senior »Freja«
er solgt til Rudkøbing Efterskole Kragholmgaard. Hermed
kommer skolen til at disponere over en håndfuld både
af denne type. - Den var overhovedet ikke ude af havnen i 1999,
men skulle der senere opstå et behov for en klub-sejlbåd,
kan ønsket selvfølgelig tages op i bestyrelsen,
siger formand KELD PETERSEN. Båden fra 1976 blev i 1992
købt brugt for 28.500 kr., og er nu afhændet for
15.000 kr.
Sejlklubbens flagmast rejst, da klubhuset i 1989 blev indviet,
trænger til en overhaling. Den har fået det en gang
tidligere, og nu er det planen, at den skal stå skinnende
nylakeret til standerhejsningen midt i april.
Bl. a. PREBEN NIEBUHR og havnefoged MOGENS WESTERGAARD kan bevidne,
at en sæl fornylig svingende indenom ved Midtermolen og
stak fjæset op af det kolde havnevand....!
Søren N. - CherIF
--------------------------
Redaktion af Rudskallen: Søren
Stidsholt Nielsen,
tlf. 6251 - 2822
|