Hovedkapsejlads

 Startside
Op

 

Rudkøbing Sejlklubs Hovedkapsejlads 2008
lørdag den 20. september

I år blev der sejlet på samme bane, som anvendes til aftenkapsejladserne, blot skulle banen omsejles 2 gange - hvis vejret ellers artede sig. Formålet er at gøre sejladsen til en mere integreret  og synlig del af weekendens bådmarked og øvrige aktiviteter på havnen, hvor sejlklub og bådlaug bl.a. denne weekend havde både café, ølvogn og pølsevogn.

Under sejladsen kom bådene 4 gange strygende forbi molerne, og folk omkring klubhus, i både og på broer blev over højtaleranlæg af stævnelederen holdt orienteret om sejlføring, placeringskampe og sejladsens forløb, ligesom man i bådene kunne følge med i den ind imellem meget underholdende sejladssnak med diverse finter over kanal 77 på VHF'en.

- Der var skippermøde sammen med kaffe og brød kl. 8,00 i klubhuset og første båd startede kl. 9,00. Vejret var skønt septembervejr med sol og enkelte skyer. Men vinden var svag: 2-4 m/sek fra vest og lidt svingende. Sent aftenen før var vi "lovet" meget svag vind til kapsejladsen, men her til morgen lovede farvandsvæsenets vejrprognose langsomt øgende vind til omkring middag, 4-6 m/sek. Banen blev derfor fastsat til 2 omgange på Bane 1, 12 sømil.

Bådene startede individuelt med den efter måltal langsomste båd først og hurtigste sidst. Næsten alle startende både undervurderede modstrømmens betydning for farten over grunden, og de nåede generelt først frem til startlinjen med omkring 1 minuts forsinkelse. Med Michael Koll som en undtagelse. Han gik over startlinjen  kun 13 sekunder senere end han måtte. - Resultaterne kan ses på skemaet herunder, og det viser bl.a. at vinderen af Rudkøbing sejlklubs hovedkapsejlads 2008 og modtager af klubbens nye vandrepokal er:

Michael Koll i båden "To fast four you" - (Banner 23 Racer)

Efter sejladsen var der præmieuddeling, og dagen afsluttedes med en herlig veltillavet buffet og hyggeligt samvær med 42 deltagere samt sang og bægerklang i klubhuset.

 

DELTAGER- OG RESULTATLISTE

Dato 20-09-2008 Første båd starter: 9:00:00                
Banelængde (sm) 12,00 Tidsbegrænsning: 16:00:00                
                       
Bådnavn Bådtype Ejer Sejlnr. TA/TANS DH2008 Respit Start nr. Starttid Sluttid Placering Sejltid
                       
To fast four you Banner 23 Racer Michael Koll GER 23 TA 642,4 0:37:36 11 9:37:36 12:24:24 1 2:46:48
Vibe Aphrodite 101 Steen Berthelsen DEN 339 TA 641,3 0:37:49 12 9:37:49 12:24:47 2 2:46:58
Miss Sommerlyst Nordship 34 Flemming Hansen DEN 20 TANS 677,3 0:30:37 9 9:30:37 12:29:22 3 2:58:45
Petí E95 (Elvstrøm) Leif Nielsen 4024 TANS 699,6 0:26:10 7 9:26:10 12:31:54 4 3:05:44
Rødtop Folkebåd Maritime Efterskole 776 TANS 830,4 0:00:00 1 9:00:00 12:31:59 5 3:31:59
Chip Bianca Lido Keld Pedersen D 46 TANS 698,9 0:26:18 8 9:26:18 12:33:45 6 3:07:27
Havgassen Commander 31 Morten Fahlén DEN 55 TANS 702,0 0:25:41 6 9:25:41 12:37:45 7 3:12:04
Liljen Bianca 28 Ulrik Bastholm D35 TANS 740,0 0:18:05 2 9:18:05 12:43:17 8 3:25:12
Oline Scampi 30 Claus Grøftehauge - "S"  TA 659,6 0:34:10 10 9:34:10 12:52:45 9 3:18:35
Prob L 23  sp Ole Espe D 391 TA 719,7 0:22:08 4 9:22:08 12:58:19 10 3:36:11
Smut 2 Bianca 28 Flemming Nielsen D 102 TANS 740,0 0:18:05 2 9:18:05 13:01:54 11 3:43:49
Hovsa B 31 M. Palmquist 506 TANS 713,7 0:23:20 5 9:23:20 DISKV. *  

 

Program kan ses og udskriver her:            Tilmeldingsseddel/liste kan hentes her: